Inklusion
februar 15, 2007
Hej alle!
Så har vi holdt møde i vores lille udvalg igen. Tak for de indlæg, der nåede at komme – dem var vi meget glade for. I går besluttede vi at det overordnede tema for dagene i oktober skal være INKLUSION. Ja, hvad tænker I om det…? Vi har tænkt meget på fællesskab i den forbindelse, på ensomhed, på vores fællesskab med Gud. Inklusion dækker over en opfattelse af, at alle skal gøre noget for fællesskabets kvalitet. Det er ikke bare enkelte der skal integreres til resten, men en gensidig proces – for alle tager et ansvar og involveres. Denne tanke kan rette fokus både mod vores fællesskaber (også med ikke kristne), men også imod vores fællesskab med Gud. Gud ønsker alle inkluderet! Håber I har nogle kommentarer til dette!
Udover overordnet tema, snakkede vi også lidt om praktiske ting. Vi har overvejet at slutte dagene af med noget social lørdag aften. (vi vil helst ikke kalde det en fest, det klinger anderledes i de fleste studerendes ører). Spørgsmålet er, om vi overhovedet kan trække folk til et sådant arrangement, så byen ellers byder på så mange andre ting. Hvad tænker I? Kan vi få vores studiekammerater med? Vi overvejer at leje Øst for paradis, og måske lave nogle små events med musik og drama evt.. Her vil i caféen også være mulighed for at købe en øl, så vi vil selvfølgelig prøve at imødegå ungdommen (!) Men er det fuldstændigt naivt at forestille sig, at studievennerne ville være med på en hænge-ud aften i hyggelige omgivelser?? Skriv meget gerne kommentarer og tanker!
Vi satser stadigvæk på 4 dage i Oktober, hvor målet er, at studerende skal møde kfs-studerende – og se vores virkelighed – se Guds virkelighed. Gennem sociale arrangementer, forkyndelse, interaktive arrangementer….
Det var alt for nu!
Kærligst Klaus, Katrine, Flemming, Stefan, Hanna, Jonas og Sidsel
Jeg synes det lyder godt med en sådan aften i Øst for Paradis. Om man kan få sine venner med? Jeg tænker, at hvis jeg skal invitere mine venner med, så er de og jeg og vi alle måske bedst tjent med, at der ikke bliver et eller andet fælles åbenlyst evangelisation. Det lyder måske mærkeligt, men de tror, at de ikke har brug for kristendom; de tror, at de ved hvad det går ud på og derfor mener jeg at den bedste måde at nå ind til dem på, er at de får lov at OPLEVE. Ord og information er der så meget af i vores hverdag, og især tomme ord. Vores generation er på mange måder kritisk og kræver måske mere action. Action bag alle ordene, så de ikke er tomme. Så hvis man kunne lave en fed aften og afspejle at vi er fede mennesker med et fedt og indholdsrigt og relevant liv. Med fed musik og fed drama (er I med
?) Så tror jeg på en eller anden måde, at vi kan få lov at få adgang til “bagindgangen” hos dem. Altsammen SELVFØLGELIG uden at gå på kompromis med os selv og vor bekendelse. Det må ikke være et reklamespot hvor vi prøver at sælge en vare, men måske bare relationsbaseret “leve-evangelisation”. Jeg tror også at det er sundt med en udfordring til os, det med “action bag ordene”; om at være autentiske og stå til ansvars for de ting vi siger om os selv. Jeg erkender ihvertfald selv, at jeg er god “do the talk”, men formår jeg også at “walk the walk”…? Det var lige en umiddelbar tankestrøm herfra mig…
Hej Gruppe
Det lyder til at blive rigtig spændende! Fedt overordnet emne med mange muligheder.
Vil lige citere jer fra teksten “Inklusion dækker over en opfattelse af, at alle skal gøre noget for fællesskabets kvalitet. Det er ikke bare enkelte der skal integreres til resten, men en gensidig proces – for alle tager et ansvar og involveres”
Jeg synes at et udadvendt projekt er fedt – men som så meget andet er det lige fedt hvis vores eget fællesskab ikke kører! Ikke at det nødvendigvis ikke gør det, men er det meningen at vi skal lave lidt selv-granskning og fokusere på KFS som en helhed. Lidt a la alle en del af Jesu Legeme. Håber i forstår?
Er i øvrigt meningen at alle aftner er åbne?
Jeg synes bestemt også det lyder rigtig interessant, også med en aften i “Øst for paradis”. Jeg havde en kammerat med til KFS, dengang Johannes Baun talte om litteratur, og en af de ting, han sagde var rigtig godt, var at han blev taget så godt imod med øjenkontakt og håndtryk og det hele. Min pointe med at nævne det er, at jeg tror, det er noget vi kan tilbyde, som resten af nattelivet på en lørdag aften i mindre grad kan: En personlig interesse for og opmærksomhed på den enkelte. Så det synes jeg ville være en vigtig del af sådan et arrangement, så det ikke bare bliver kulturoplevelser, musik, ect. taler og andre “tilskueroplevelser”.
Men samtidig tænker jeg også lidt, at det vi vil med sådan et arrangement vel sagtens er, at andre skal have lov til at møde Jesus og lære ham at kende. Så for min skyld behøver vi ikke at, sagt med al respekt for alt det, der er blevet sagt, “dække” over, at et sådant arrangement har et evangeliserende aspekt. Det skal selvfølgelig gøres med respekt for den enkelte, og jeg tænker ikke i en taler med profetskæg og vilde øjne på en ølkasse. Men jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om, hvad det præcist dækker over, at det ikke er et “reklamespot”, vi skal lave.
Det var lige et lille debatoplæg.
Til Morten
Ja alle aftner er åbne og tænker mere end et normalt åbent kfs møde. Det er ikke meningen, at vi skal kigge indad disse fire dage omkring vores interne fællesskab – det må vi bruge tiden på inden, og forhåbentlig hele tiden arbejde på.
Tak for jeres indlæg, meget gode tanker!
Kære Mission pablo gruppe (og andre)!
Først vil jeg bare lige sige: Supergod idé med en blog! Jeg tror virkelig, det er en god måde at engagere folk på, og der er jo allerede kommet nogle virkelig interessante kommentarer herinde, så det fungerer jo fint.
For det andet… Ok, nu er jeg jo godt nok ikke lige i Århus KFS mere (sidder i Missouri, USA), men fik bare lige lyst til at komme med et par tanker. Én af de ting, jeg har oplevet som meget positivt herovre i USA, er, at de kristne på universitetet er meget synlige. For eksempel har Niels og jeg været til noget KFS lign. arrangement herovre. Èn af Niels’ studiekammerater fortalte Niels om det – og jeg læste om det på tavlen en dag, jeg havde time… Èn af de studerende fra timen før os havde brugt det ene hjørne af tavlen som “reklamesøjle”, hvor vedkommende havde skrevet “Kom til “KFS” i aften kl 20 i Tucker Auditorium”. Så uden egentlig selv aktivt at opsøge viden om “KFS” (som altså hedder Cru for Christ, men lige nu kalder jeg det lige “KFS” for sammenlignelighedens skyld…)fik både Niels og jeg invitation til arrangementet.
Det, jeg vil sige med det, er, at jeg tror, de kristne studerende herovre tror på sig selv og deres “misson”: “Ja, selvfølgelig skal vi da invitere vores studiekammerater og fortælle om de her fantastiske ting, vi render og laver”. Den indstilling, tror jeg, er supergod – både i forhold til ens egen selvtillid og i forhold til ens tillid til Gud.
Nå, men vil slutte igen. Det er nogle rigtig gode forslag, der er kommet på bordet… Good luck – og Guds velsignelse over arbejdet
God ide med Øst for Paradis. Synes vi skal satse stort på en lørdag aften.
Når “Mission Pablo” er planlagt til at vare fire dage i træk med arrangementer hver aften, tænker jeg lige umiddelbart, at man skal passe på, at det ikke bliver 4 halv-gode aftener, så hellere begrænse det til fx 2 knaldgode aftener, for ligesom at koncentrere energien.
Det lyder virkelig godt – stor ros planlægningsgruppen!
Jeg er enig med Johannes i, at vi ikke skal have en skjult dagsorden mht. lørdag aften. Vi behøver jo ikke sige “Kom med i Øst for Paradis så du vil få mere interesse i kristendom”, men bare være ærlige og sige, at det er en kristen studenterorganisation, der holder et “oplysende arrangement” eller noget lignende.
Der er ikke ret mange, der reagerer positivt, hvis de finder ud af, at de er blevet lokket med til noget – som ikke helt var, som de havde fået forklaret det.
God idé med musik til café. Drama kan absolut også være en god idé, men umiddelbart vil det ikke appelere til så mange af mine studievenner. Måske er det bare matematikstuderende, der er sådan? Eller har jeg bare set for meget drama af for dårlig kvalitet?
Mht. emnet er jeg nok ikke helt med. Det skal handle om fællesskabet – men samtidig være udadrettet? Hvordan skal det lige kombineres – hvilke/hvilket fællesskab(er) tænker I på? Jeg er helt med på, hvordan I vil bruge emnet i forhold til fællesskab med Gud. Men hvad mener I med “Denne tanke kan rette fokus både mod vores fællesskaber (også med ikke kristne)”?
Glæder mig til at høre mere om dagene!
Til Anne
Hej Anne
Ja, det kan godt være det ikke er så godt forklaret. Vi mener fællesskab i almindelighed, altså fællesskaber i vores tid. Hvordan tager vi os af hinanden osv? Er vi inkluderende i forhold til dem, der er anderledes. På den måde kan man jo bruge det som kfer i sin forening, men ikke kristne ville også kunne bruge det, fordi det er så generelt. Noget om vores tid og relationer til hinanden.
Håber det besvarer dit spørgsmål
Hej.
Jeg har lige 4 ting, som jeg synes, I skal fokusere på, ud fra emnet inklusion:
1. Hvordan kan vi blive bedre til at inkludere folk i vores fællesskab og i vores privatliv, og er der ikke en sammenhæng, i de 2 ting? Det kunne være fedt, når Pablo-perioden er slut, at vi alle er gået ud med en fornemmelse af at vi er blevet lidt klogere på det, og at vi har fået nogen værktøjer som vi konkret kan arbejde videre med. Når vi kigger på det evangeliserende arbejde, kunne det også betegnes som vigtigt at vi bliver bevidste om, hvor vigtigt det er, at vi i det mindste prøver på at INKLUDERE venner i vores trosliv.
2. De metoder der skal bruges, synes jeg at I i udvalget skal arbejde hårdt for, at det kommer fra personer i KFS. Det kunne være rigtig cool, når emnet er INKLUSION, at alle der har lyst, så bidrager med egne ideer, som bliver inkluderet i dette projekt. Jeg mener ikke, at I ikke skal planlægge ting, og spørge folk om at lave noget, men det kunne være fedt, hvis tingene for en gangs skyld, kom på folks eget initiativ.
3. I dette projekt, må det være et mål i sig selv, at prøve at inkludere folk, og derfor synes jeg, at vi virkelig skal prøve at tænke konkret i alle tiltag omkring at få nye med, og virkelig prøve at inkludere dem, i vores liv og fællesskab.
4. Hvad angår placering af arrangementer, synes jeg også vi kunne prøve at snakke med caféer/spillesteder og lign. mindst en af gangene… Der er flere steder, der først åbner rimelig sent, og som vi måske ville kunne få lov at være på, inden deres bar/udskænkning åbner. Jeg synes det kunne være cool at være i “Øst for Paradis, men det er også et meget “lukket” sted, hvor en café, vil virke mere åben måske!!!
Det vil nok kræve lidt arbejde, at overbevise et sted om, at det vil være en god idé, at KFS skulle holde en aften hos dem. Men der vil måske være nogle ansatte, som man kan trække på. Der findes flere kristne ansatte rundt omkring, som vi måske kunne prøve at kanalisere igennem.
På den måde, vil vi kunne inkludere os selv “i verden, men ikke af verden!”
Mvh Morten